Powered by

Endnu en INCUBA-virksomhed hædret

Det vrimler med hædersbevisninger til virksomheder i INCUBA Science Park for tiden. I september vandt Nabto førsteprisen i opfinderkonkurrencen på HI-messen i Herning, i november blev Amazezig kåret som bedste ”Vækstbobler” af Ejerlederforeningen, og nu har ScreenTicket vundet første prisen i Udenrigsministeriets Business Plan Competition arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley i Californien.

Det var ScreenTickets unikke løsning til levering af mobile billetter og kuponer, som overbeviste dommerkomiteen bestående af Martin Thorborg, Juha Christensen, Bill Joos, Saeed Amedi og Marianna Lubanski. Løsningen indeholder bl.a. en række sikkerhedsfunktioner, der skal forhindre kopiering af billetter.